Rågelejes natur



Heatherhills sommerfugle, mosernes guldsmede, nattens rovdyr, dagens sangere, de glemte bævere og Maglehøjes bier - Smukke skabninger, sære væsener og skjulte oaser. Det hele er med. Kyster, søer, moser, diger, klinter, overdrev, strandenge, ellesump og skove. De signifikante arter og de sjældne dyr, som kun få har set.


Bogen, der er den første af sin slags, er en smuk guide til landskaberne i og lige omkring Rågeleje og beskriver udtømmende, hvad folk kan finde i habitater som Heatherhill, Baunemosen, Åkandesøen og langs kysterne.


Den travle forfatter og naturentusiast har gravet skabninger frem og dokumenteret sjældenheder, som nok de færreste var klar over fandtes i Rågeleje. Med fund af bl. a. 83 svirrefluearter er det tilmed lykkedes at bringe Rågeleje op på en 1. plads i Svirre-flueatlas. dk.


Ingen andre steder i landet blev der i 2022 fundet så mange som i Rågeleje - mange af dem yderst sjældne. Men mange andre dyr er repræsenteret i bogen, der i flotte fotos og fyldige detaljer beskriver arterne i det grønne bagland til rivieraen.


FORLAG: Bakkelandet

FORMAT: Indbundet

TYPE: Bog

SPROG: Dansk

ISBN-13: 9788799201655

UDGAVE 1. (11-11-2022)

OPLAG: 1. (11-11-2022)

FØRSTE UDGIVELSESÅR: 2022

SIDEANTAL: 216

MÅL OG VÆGT: B: 225mm, H: 228mm, Vægt: 1082g


Vejl. udsalgspris

Kr. 299,-